Halvmarathon på løbebånd, lad det være sagt med det samme,
det er ustyrlig kedeligt! Det var egentlig også mest et eksperiment for vejret
var ok at løbe i. Eksperimentet gik på om man kunne holde motivationen i 2
timer eller om man ville droppe ud. Jeg forberedte mig på at det skulle
gennemføres på viljen da det nemmeste ville være bare at stå til siden slukke
båndet og gå i et varmt bad, på et hvilket som helst tidspunkt fra 0 til 21,1
km var det muligt, modsat når man er stævnet ud hjemmefra og kommet 10 km væk
så er der også 10 km hjem der er der ikke lige en mulighed for at droppe ud. Så
hvis man er lidt træt efter 18 km ja så er man bare tvunget til at tage de
sidste 3 km med – ikke på løbebåndet der det bare at stoppe.

Jeg har indrettet et hjemme fitnesscenter så jeg kan gøre
det lige når jeg har lyst og når jeg er færdig er jeg hjemme og kan straks
fortsætte mine normale gøremål.

Jeg kunne vende mit løbebånd så jeg kunne se fjernsyn imens, men jeg ville virkelig sætte viljen på prøve så det blev med udsigt ud i haven og musik fra IPod’en, godt nok! Har mulighed for at åbne døren lige foran løbebåndet og stille en stor blæser op så jeg har en ok temperatur at løbe i (ellers er det jo som en varm sommerdag og det er ikke sjovt)

Jeg starter og sætter hastigheden til 6 min/km = 21,1 km på 2 timer og 6 min. Så sætter jeg en stigning på 1% for at kompensere for den hjælp det er at benet føres bagud af løbe båndet. Det gør den jo ikke i naturen.
Der findes masser af beregninger på nettet der beskriver at 1% stigning giver nøjagtig det samme som at løbe i naturen.

Efter 4 km er jeg allerede rigtig træt af at løbe på båndet. Efter 7 km er jeg ved at overveje og stoppe eksperimentet. Her er det godt at jeg har udfordret mig selv og vidste at situationen nok ville opstå så jeg hænger i og kæmper mod min indre dæmon der vil have mig til at stoppe som jo vil være det NEMESTE i hele verden lige nu. Efter 12 km sker der faktisk det overraskende at alle tanker om at stoppe forsvinder. Jeg tror der er udløst en masse endorfiner og jeg føler runners high, som skulle indtræde efter ca. 1 times træning ved moderat intensitet. Det er en lykkefølelse jeg oplever hver gang
jeg løber over 10 km. Faktisk.  Det virker på mig sådan at jeg får lyst til nærmest at danse mens løber til musikken og smiler og synes musikken er meget bedre.  Så fra 12 – 21,1 km var egentlig ikke noget problem udover at det var ustyrlig kedeligt men jeg flyttede fokus til musikken jeg hørte. Det hjalp lidt.

Vejret det skal godt nok være meget dårligt før løbebåndet vinder.

Men noget løbebåndet er rigtig god til er interval træning for man kan træne mere nøjagtigt og lave en masse anerledes øvelser.

Beskrivelse af mit løbebånd finder ud under udstyr.

Efter mildest talt at være faldet ned af hesten efter NY
marathon 6. november, hvorefter jeg kun løb 3 x 7 km i november og 10 X 10 km i
December (som kun er 25% af niveauet før marathon) og masser af julemad i
december der lige valgte at sætte sig så kampvægten røg fra 90 til 96 kg. på 2
måneder….

Er jeg nu tilmeldt Rom Marathon 18.Marts, og så valgte jeg
at sætte mig op hesten igen her i uge 3. Efter 14 dage uden løb er formen i
bund og det næsten som at starte forfra, men heldigvis går det ligeså hurtigt fremad
igen når man har en grundform. Se blot pulsen på 4 gange:

Tirsdag               10 km                 5:53/km            Puls 170
Onsadg              10 km                 5:44/km            Puls 164
Fredag               15 km                 5:49/km            Puls 160
Søndag              21,1 km             6:10/km            Puls 155

Næste uge bliver et program magen til men de 2 x 10 km
bliver med fartleg, så alt hvad den kan trække op ad bakker og så slappe af ned
ad og lige ud.

Der skal også lige rappes 6 kg af vægten da 1 kg vægt koster
ca 3 sek. Pr. km. Så 6 kg på en marathon bliver til 12½ minut.

Jeg forventer at deltage i følgende løb i 2012:

Rom Marathon 18. Marts 2012
Copenhagen Marathon 20. Maj 2012
Århus City ½ Marathon 3. Juni 2012 sammen med min datter Julie
KMD Challenge ½ Ironman 17. Juni 2012 (med forbehold.)
Berlin Marathon 30. September 2012
Aalborg ½ Marathon primo November 2012
Las Vegas Marathon 2. December 2012

Hvis der er nogen der vil med på turene til udlandet så kan du sende mig en mail på jimmy@olsen.mail.dk hvis vi er nogle stykker vil jeg se om vi kan få noget gruppe rabat på rejsen og så er det også sjovere når vi er flere der rejser sammen.
Hvis der er spørgsmål så bare kom med dem.

Den ubetinget største løbeoplevelse, som jeg aldrig tror kan overgåes. Selv om jeg har oplevet rigtig mange fantastiske ting i mit liv, hører denne også til en af de største oplevelser i det hele taget.

Læs og se billeder om oplevelsen i detaljer her.

Så er jeg kommet hjem efter 22 km løb. Herligt nu er der kun 9 dage og 12 timer til New York Marathon. Nu skal jeg så til at tænk på TRI træningen som skal startes op når jeg kommer hjem igen.

Jeg har ikke cyklet i 15 år og kan vel ikke svømme mere end 20 m crawl uden at drukne så der er noget at tage fat på.
Min plan er at få sparring fra min ven Jesper Boye der har gennemført 3 Ironman og 22 Marathon løb, derudover melder jeg mig ind i Aarhus 1900 TRI og har prøve svømning nu på Tirsdag Aften hvor jeg skal være med. De har allerede meddelt at der er rigtig mange deltagere og kun en træner så jeg bliver nok nød til at finde mig en privat svømme træner og jeg har heldigvis allerede fået et par tilbud.
Udover selve træningen melder sig nu også et større udstyrsbehov som jeg skal have sat mig ind i.
Jeg poster her hvad jeg finder ud af sammen med Aarhus 1900  TRI og Jesper Boye.

Mit løbeprogram i denne uge sagde:
Mandag            fri
Tirsdag               7 km
Onsdag              fri
Torsdag             10 km
Fredag               6 km
Lørdag               fri
Søndag              18 km
Men min endnu vigtigere plan sagde forretningsrejse fra Tirsdag til og med Fredag hvor jeg først ville være hjemme efter midnat. En ting kan man godt gøre sig klart! Med mindre man er fuldtids professionel idrætsudøver så bliver det umuligt at følge en plan til punkt og prikke og det er heller ikke nødvendigt. Der vil altid komme noget i vejen enten arbejds eller familie mæssigt. Så må man improvisere og tilpasse planen så godt som muligt. For mit vedkommende endte ugen op med at jeg ankom til Hamborg sent
Tirsdag aften sammen med 3 kollegaer. De to kollegaer Lorenz Steensig og Benjamin
Holder er særdeles gode løbere (et par niveauer over mig) og vi bestemte os for at løbe en tur rundt om Aussenalster som er en stor sø inde midt i Hamborg en tur på 7,5 km. Vores Hotel lå kun 500 meter fra søen. Benjamin og Lorenz der begge er født og opvokset i Tyskland mente godt de kunne finde rundt i Hamborg, men det skulle vise sig at være sværer end først antaget. Vi løb forkert nogle gange men fandt efter ca. 3 km søen. Og der var rimelig mørkt, man kunne overhovedet ikke se hvor man løb store dele rundt om søen. Vi endte med også at løbe rundt om innenalster hvilket er rigtig flot som man kan se på billedet

Da vi havde løbet både rundt om innen og aussenalster havde vi problemer med at finde hjem, men til sidst lykkedes det.  Så det der efter planen skulle have været en ca. 8 km tur endte op på 14 km. Som man kan se på billedet.

Jeg havde løbet 30 km om søndagen, og jeg kunne godt mærke jeg skulle have holdt mig til planen på de ca 8 km da jeg ikke var 100% restitueret. Efter 10 km kunne jeg mærke at det gjorde lidt ondt i det ene knæ.
Det var rigtig dejligt at løbe med mine kollegaer, det er en god måde at være sammen på og det kommer til at give nogle evige grin og røverhistorier at de ikke kunne finde rundt i hamborg.

Onsdag var fri løbedag og jeg fløj fra Hamborg til Milano.
Torsdag skulle jeg efter planen løbe 10 km men besluttede mig for at det var en dårlig ide da jeg ikke følte mig 100% restitueret og var bange for at forcere træningen med skader til følge som jeg havde prøvet før. Derfor bestemte jeg mig for at løbe 10 km om fredagen i stedet, hvor planen sagde 6 km. Da jeg ikke ville være hjemme før efter midnat var min eneste mulighed at stå op kl. 06.00 og løbe. Jeg havde fundet mit løbetøj frem så det var klar men da uret ringede kunne jeg bare ikke komme ud at løbe. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme af sted om morgenen og løbe. Det forekommer mig meget svært at få min stive krop i gang når jeg lige er stået op. Derfor blev det til 10 km løb Lørdag og 18 km Søndag så med improvisering
blev det alligevel til de planlagte kilometer. Mine 10 km Lørdag gik rigtig
godt fordi der havde været 3 dages pause. Jeg løb dem på 00:50:10 hvilket er
personlig rekord.

Fortvivl ikke hvis planen ikke følges 100% det er helt normalt, du skal bare improvisere!

Min løbeplan sagde 28 km og Viborg City Marathon havde en ¾ Marathon på 31,6 km. Det er noget skønnere at løbe i et officielt løb for så er der vand og energidrik man ikke selv skal have med rundt og så er stemningen en vigtig faktor specielt når man skal løbe i 3 timer. Derfor tilmeldte jeg mig og tog de 3,6 km ekstra med.

Det var et rigtig godt arrangeret løb med vandposter hvor vandet blev udleveret – super service – ruten var godt spæret af og bestod af en rundstrækning på 10,5 km som for Maraton løberne skulle løbes 4 gange og jeg skulle så løbe 3 gange og ½ marathon løberne skulle løbe 2 gange og 10 km 1 gang. Det system skulle vise sig at være ret smart for holdende startede med en times interval Matathon 09.30 ¾ Marathon 10.30 ½ Marathon 11.30 10 km 12.30 med det resultat atefter min første omgang passede det med at de friske ½ marathon løbere pludselig kom ind på ruten hvilket gav mig et tempo løft og da jeg startede på min 3 omgang kom 10 km løberne ind på ruten og igen fik jeg et tempo løft om end det var noget mindre her efter ca. 22 km.

Jeg gennemførte på 3 timer og 6 min hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med på ½ marathon distancen løb jeg 01:57:39 hvilket var personlig rekord.

Vejret var køligt og det småregnede under hele løbet hvilket passede mig utrolig godt. Jeg har det rigtig svært med varme.

NEDTUR!

Jeg var kørt til blokhus med min kone om morgenen, jeg havde haft hovedpine hver dag hele ugen men her søndag morgen var der ikke noget, og jeg følte mig bare klar til en ½ marathon godt nok tænkte jeg på stranden som garanteret blev hård, jeg havde prøvet Discovery Strandløbet i Århus i 2010 og det var rimelig hårdt at løbe 10 km i sand. Vi ankom til Blokhus 1 time før løbsstart det var gråvejr og blæsende og det passede mig egentlig godt for hellere koldt end varmt for mit vedkommende.

Der var masser af boder ved vejen og butikkerne havde åbent så det var rigtig godt for min kone så kunne hun shoppe lidt rundt mens jeg knoklede rundt ude på ruten. En halv time før løbsstart begyndte hovedpinen desværre at indfinde sig, det var en middel svær hovedpine men jeg valgte alligevel at løbe nu hvor jeg havde kørt fra Århus til Blokhus. Havde det været i Århus og var jeg af sted alene var jeg nok kørt hjem. Løbet blev skudt i gang og startede stille og roligt op.

Det var en flot rute ind igennem sommerhus kvarterer og klitter og efter ca. 7 km forsvandt hovedpinen det var bare skønt. Der må på det tidspunkt være udløst så mange endorfiner der virker smertestillende. Jeg får i stedet ondt i maven og begynder så småt at miste motivationen efter ca. 12 km. Men kæmper mig videre og tænker på at det var en rigtig flot rute som faktisk er motiverende. Ved 16 km får jeg hovedpine igen. Ved 17 km ankommer jeg til stranden og der bliver jeg mødt med en strid modvind og sandfygning i øjnene, da syntes jeg ikke det var sjovt længere. Havde jeg haft min mobiltelefon med havde jeg ringet til min kone og bedt hende om at hente mig på stranden så var jeg droppet ud af løbet på stedet. Nu havde jeg ondt af mig selv og gik det meste af de næste 3 km. Men var så træt af det og ville bare have det overstået så jeg løb de sidste 2 km. Og kom ind på min dårligste ½ marathon tid 02:18:54

I mål og over til bilen og have 2 kodimagnyl

Selve løbet og organiseringen var super god og under de rigtige vejrforhold og uden hovedpine et anbefalelsesværdigt løb. I øvrigt var stranden rimelig at løbe på da sandet er fastkørt af biler så det var ikke så galt som frygtet.